Spildevand: Nyt kloakrør og bedre udnyttelse af regnvandsbassiner (Glejbjerg syd)
Hvad laver vi?
Med dette projekt ønsker vi at reducere belastningen på kloaksystemet og reducere overløb i den sydlige del af Glejbjerg. Det gør vi ved at etablere et nyt rør til spildevand.
Hvorfor gør vi det?
På Grenevej ligger et stort rør (blå markering på kort), der opsamler regn- og overfladevand fra størstedelen af Borgergade og Ryttergade (grøn markering på kort). Røret fortsætter til Grenevej, hvor der er et overløbsbygværk, som oplever hyppige overløb.
For at reducere disse overløb vil vi optimere udnyttelsen af regnvandsbassinerne ved vores pumpestation på Tofteager. Dette gør vi ved at etablere en ny spildevandsledning fra Grenevej til pumpestationen.
Arbejdet kræver, at vi i perioder bliver nødt til at spærre Tofteager. Der vil også i en kort periode være omkørsel ved Grenevej. Berørte husstande vil blive informeret direkte, og der vil være skiltning i område.
Tidsplan
Projektet er under planlægning, men forventes at blive udført med start foråret 2026.
Kontakt
Projektleder Bent Kristoffersen, telefon 76 32 66 03, mail: bekr@vejenforsyning.dk
Her arbejder vi
Her kan du holde øje med vores aktuelle projekter i hele Vejen Kommune. Du kan se, hvor vi arbejder, hvor længe vi arbejder, hvor længe det varer, og hvorfor vi gør det. Du finder også kontaktoplysninger på den ansvarlige for alle projekter, så du altid kan få mere at vide.