Så er kandidaterne til forbrugervalget i Vejen Forsyning fundet
Mød de otte kandidater til forbrugervalget i Vejen Forsyning
Drikkevand og spildevand er vigtige ressourcer og kræver stærke stemmer. Nu er kandidaterne til forbrugervalget i Vejen Forsyning klar.
De otte personer, som har valgt at stille op til forbrugervalget 2025, er nu fundet. De kommer med forskellige baggrunde, erfaringer og perspektiver – men de har ét fælles mål: at arbejde for en stærk, lokal forsyning med fokus på sundhed, miljø og ansvarlig og effektiv drikkevands- og spildevandshåndtering.
I alfabetisk orden efter fornavn:
- Arne Welcher Christensen
- Klaus Warming
- Line Ravn
- Martin Madsen
- Ole Lomholt Mortensen
- Per Schjerup Simested
- Peter Mikael Jensen
- Stafan Priyankan Sri Vijayasekaran
Mød dem og læs deres kandidatpræsentationer på Vejen Forsynings hjemmeside: www.vejenforsyning.dk/valg2025
Din stemme er vigtig
Valget åbner den 10. oktober på hjemmesiden og løber frem til 24. oktober kl. 12.00. Du kan nemt afgive din stemme digitalt ved brug af MitID, kundenummer eller ved bestilling af stemmekode.
Ved at stemme er du med til at beslutte, hvem der skal sidde i bestyrelsen for Vejen Forsyning – og dermed få indflydelse på, rammerne for hvordan vi bevarer og udvikler vores lokale drikkevands- og spildevandssystem.