Undgå ubehagelige regninger efter vandbrud
Efter flere aktuelle sager i pressen, hvor vandbrud og skjulte rørskader ikke blev opdaget i tide, understreger Vejen Forsyning vigtigheden af at overvåge vandforbruget nøje for at undgå ubehagelige overraskelser på regningen.
Et brud på et vandrør kan hurtigt resultere i en stor regning. Når vandet har passeret grundskel, er det nemlig ikke forsyningsselskabet, men husejeren selv, der hæfter for vandforbruget.
Alarm-service til at overvåge dit forbrug
Vejen Forsyning tilbyder at hjælpe kunderne med at opdage et unormalt højt vandforbrug i tide. På forsyningens hjemmeside kan kunderne f.eks. opsætte en alarm, der sender besked, hvis forbruget pludselig stiger.
"Vi vil gerne opfordre alle vores kunder til at bruge alarmen. Ved at opsætte en alarm kan vores kunder hurtigt reagere, hvis der sker et uventet vandspild," siger Marianne Randrup Rasmussen, direktør i Vejen Forsyning.
Kundens eget ansvar
Vandbruget varierer fra husstand til husstand, hvorfor det kan være vanskeligt for forsyningsselskabet at vurdere, hvornår et forbrug er unormalt højt:
"Derfor griber vi ikke straks ind eller automatisk, men vi har besluttet at holde ekstra øje med forbrug, der pludseligt og uventet stiger. Der kan være situationer, hvor systemet ikke fanger det, og i sidste ende er det dog kundens ansvar," siger Marianne Randrup Rasmussen, som tilføjer, at det derfor er en god ide, at kunden selv med jævne mellemrum holder øje med sin måler.
Sådan fungerer alarmen
Vejen Forsynings vandkunder har fået installeret en fjernaflæst måler. Den er koblet til et it-system, der registrerer store ændringer i vandforbruget og sender automatisk en advarsel via sms med råd om, hvad man bør gøre. Dog er der i yderområderne enkelte steder, hvor måleren er placeret, hvor forsyningens antenner ikke kan aflæse målerne og derfor kun aflæses en gang årligt.
Hvis du tilmelder dig forsyningens alarm-service, kan du modtage to forskellige advarsler:
- Besked om lækage: Hvis din vandmåler ikke står stille, hverken når du sover eller er på arbejde, har du med stor sandsynlighed en lækage. Du får en besked, hvis din måler ikke har stået stille i 24 timer.
- Besked om brud: En stor stigning i vandforbruget over en halv time kan indikere et brud. I så fald modtager du en alarm via sms. Du får en besked, hvis dit gennemsnitlige vandforbrug stiger med 30 % over en time. Hvis du har brugt store mængder vand, f.eks. ved at fylde et badebassin, kan det også udløse en alarm.
Mulighed for refusion af vandafledningsafgift
Ved vandbrud og rørskader kan der opstå ekstra udgifter til vandafledningsafgift. Det er dog muligt at søge refusion for vandspild, hvilket kan mindske den økonomiske belastning for de berørte kunder.
I mange tilfælde dækker forsikringsselskaber også udgifterne i forbindelse med rørbrud, men for at være på den sikre side anbefaler Vejen Forsyning, at kunderne tilmelder sig forsyningens alarm-service.
Forsyningen har også andre sms-servicefunktioner, bl.a. kan kunderne også tilmelde sig en service, som sender besked ved driftsforstyrrelser, gravearbejde eller lignende.
Tilmeld dig vores alarm-service
Find information og tilmeld dig vores øvrige sms-servicefunktioner
------------------------
Vandbrud kan forekomme mange steder. De mest almindelige steder er:
|