Spring over menu

Persondatapolitik: Vi passer på dine data

Politikken omfatter Vejen Forsyning-koncernen:

  • Vejen Forsyning A/S CVR-nr. 32645992
  • Vejen Spildevand A/S CVR-nr. 35244808
  • Vejen Renseanlæg A/S CVR-nr. 35244794
  • Vejen Vand A/S CVR-nr. 35244824 

Kontaktoplysninger

Vejen Forsyning A/S,
Gormsvej 7, 6600 Vejen
Mail: post@vejenforsyning.dk
Telefon 76 32 66 00

Gitte Mathea Thoning – GDPR-ansvarlig
Mail: GISC@vejenforsyning.dk
Telefon 76 32 66 21

Har du spørgsmål til persondatapolitikken, hvordan vi behandler dine personoplysninger mv., kan du kontakte vores kundeservice eller GDPR-ansvarlig.

Sådan behandler vi dine personoplysninger

I denne politik kan du læse, hvordan vi håndterer dine personoplysninger, hvilke rettigheder du har, og hvordan du kan gøre brug af dem.

Hos Vejen Forsyning er databeskyttelse og sikkerhed vigtigt, og vi har høje standarder. Dette betyder, at vi kun behandler personoplysninger, der er nødvendige for dit kundeforhold eller din jobansøgning. Vi sletter dine oplysninger, når der ikke længere er et formål med at behandle dem.

For at overholde gældende lovgivning og opretholde høje standarder har vi interne procedurer og politikker, og vores medarbejdere er klædt på til at beskytte dine oplysninger og sikre kvalitet, integritet og fortrolighed i behandlingen af dem.

Senest opdateret, februar 2025

Sådan passer vi på dine data

Sådan behandler vi personoplysninger om dig som kunde

Typisk indsamler vi personoplysninger direkte fra dig selv, bl.a. når vi opretter dig som kunde, og hvis du flytter, kan vi også få personoplysninger fra ejendomsmægler, boligselskab o. lign. Vi modtager både oplysninger via telefon, skriftlig kommunikation eller vores selvbetjeningsløsninger.

Vi behandler kun de personoplysninger, der er nødvendige for, at vi kan oprette og vedligeholde dit kundeforhold, herunder til følgende formål:

  • Administration i forbindelse med opfyldelse af forsyningspligten og afregning med dig som kunde
  • Administration af vandforsyning og/eller spildevand i områder uden for Vejen Forsynings forsyningspligt
  • Optimering af drift og forsyningssikkerhed
  • Udsendelse af servicemeddelelser og gennemførelse af kundeundersøgelser
  • Inddrivelse af fordringer i henhold til inddrivelsesloven

Har du givet samtykke til, at vi må bruge dit CPR-nummer, bruger vi det til:

  • At udbetale penge til dig via NemKonto
  • At skrive til dig via e-Boks

Typer af personoplysninger vi behandler

Almindelige personoplysninger

  • Navn, adresse, telefonnumre, mail, kontonumre og tilmelding til kommunikationskanaler (betalingsservice, sms, mailservice etc.)
  • Oplysninger om flytning
  • Måler-, kunde-, installations- og ejendomsnummer, oplysning om betalt tilslutningsbidrag, oplysning om boligforhold og -type samt oplysning om anlæg og anlægsnummer
  • Forbrugsdata og oplysninger om betalinger og eventuelle afdragsordninger
  • Klagesager
  • Statistiske afvigelser

Følsomme personoplysninger

  • Oplysninger om lovovertrædelser vil blive behandlet i det omfang, som er nødvendigt for at lave anmeldelser til relevante myndigheder
  • Oplysninger om restancer, inddrivelsesskridt og konkurs

Særligt om dit CPR-nummer

  • Vi behandler kun dit CPR-nummer, hvis du har givet samtykke

Hvis vi videregiver oplysninger

Vi videregiver kun dine personoplysninger, hvis det er lovpligtigt, eller hvis vores leverandører har brug for dem for at levere en ydelse eller et produkt på vegne af Vejen Forsyning, som vedrører dig.

Personoplysninger deles kun med leverandører, når det er nødvendigt for formålet med behandlingen af dine data, og vi har indgået en databehandleraftale med dem. Det kan f.eks. være it-leverandører eller konsulentfirmaer.

Derudover kan vi videregive oplysninger til politiet efter anmodning, eller hvis det er nødvendigt for at overholde loven.

Sletning af data

Vi sletter eller anonymiserer dine personoplysninger, når vi ikke længere har brug for dem for at opfylde vores forpligtelser over for dig som kunde eller for at overholde gældende lovgivning. Dog opbevarer vi dem altid i mindst fem år i henhold til bogføringsloven.

Sådan behandler vi personoplysninger om dig som ansøger

Når vi rekrutterer, indsamler vi oplysninger fra dig og eventuelle referencer. Vi har kun adgang til de data, du selv skriver i din ansøgning, dit cv eller giver i andre dokumenter, du uploader til vores rekrutteringssystem eller sender til vores HR-mail som uopfordret ansøger. Derudover kan vi indhente referencer hvis du giver samtykke.

Typer af personoplysninger vi behandler

Almindelige personoplysninger

  • Kontaktoplysninger som navn, adresse, telefonnumre, mail
  • Uddannelse
  • Tidligere ansættelser
  • Køn
  • Billede
  • Interesser mv.

Følsomme personoplysninger

  • oplysninger om helbred, herunder handicap
  • CPR-nummer
  • Familieforhold

Sletning af data

Vi sletter alle personoplysninger, når ansøgningsprocessen er afsluttet. Hvis du søger uopfordret, sletter vi personoplysninger, når vi har givet et afslag. Bliver du tilbudt job hos Vejen Forsyning, henviser vi til persondatapolitikken for vores medarbejdere.

Sådan behandler vi persondata på digitale medier

Når du er kunde, samarbejdspartner eller har interesse i Vejen Forsyning, indsamler vi data via cookies og tracking pixels. Vi bruger disse data for at gøre vores service bedre og sikre kvalitet i vores produkter og kontakten med dig.

Se i øvrigt vores cookiepolitik.

Særligt for vores hjemmeside

Når du besøger vores hjemmeside, kan du acceptere brug af cookies. En cookie er en lille fil, som bliver gemt på den enhed, du besøger hjemmesiden fra. Den gør, at vi kan genkende dig, hvis du besøger hjemmesiden igen, ligesom den hjælper os med at analysere, hvordan hjemmesiden benyttes, for at vi kan forbedre brugeroplevelsen. Vi benytter kun cookies til nødvendige formål og til at registrere generel adfærd (besøgstal, typiske brugerruter m.v.), som hjælper os med at gøre hjemmesiden bedre.

Vores hjemmeside kan indeholde links til andre hjemmesider. Når du besøger andre hjemmesider, bør du derfor læse deres persondatapolitik for at holde dig orienteret om behandling af dine personoplysninger.

Særligt for Facebook

Når du færdes på vores Facebook-side, registrerer Facebook din færden ved hjælp af cookies. Det betyder bl.a., at vi kan få statistik over vores besøgende, ligesom Facebook bruger oplysningerne til at målrette indhold til dig.

På vores Facebook-side deler vi dataansvaret med Facebook. Det betyder, at vi har pligt til at informere om, hvordan data indsamles og anvendes. Vi benytter bl.a. Facebooks analyseværktøj til at få indsigt i brugernes adfærd og aktivitet på siden.

Læs mere om Facebooks cookiepolitik

Læs om Facebooks datapolitik

Husk, at det, du skriver på vores Facebook, kan læses af alle, så undgå derfor at skrive følsomme personoplysninger. Vi behandler derfor heller ikke personlige sager på Facebook. Har du brug for hjælp, så kontakt os telefonisk, på mail eller ved personligt fremmøde.

Mine rettigheder

Uanset om du er kunde, samarbejdspartner eller ansøger, har du rettigheder, når det gælder, hvordan vi behandler dine personoplysninger i henhold til databeskyttelsesforordningen. Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os på mail: post@vejenforsyning.dk

I forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger har du ret til:

  • at få indsigt i dine personoplysninger
  • at ikke korrekte personoplysninger rettes
  • at få dine personoplysninger slettet
  • at behandlingen af dine personoplysninger begrænset
  • at flytte dine personoplysninger over til en anden leverandør (dataportabilitet)
  • at gøre indsigelse mod profilering
  • at tilbagekalde et samtykke

Du kan klage til Datatilsynet over behandlingen af dine personoplysninger. Læs mere på datatilsynet hjemmeside på siden:

Sådan klager du