Godt drikkevand
Vores vandværker er levnedsmiddelvirksomheder, og vi gør, hvad vi kan for, at vores 11.000 vandkunder skal føle sig trygge ved at drikke vores vand, Og det kan du som kunde hos os.
Vi følger alle gældende love og de fastsatte kvalitetskrav for drikkevand.
Ingen PFAS og pesticider
Vi tester regelmæssigt vores drikkevand for fluorstoffer, som PFAS-stoffer, og pesticider. Der er ikke fundet PFAS eller pesticider i vores vand, så du kan trygt drikke vandet fra hanen.
Hvad er PFAS?
PFAS står for polyfluorerede stoffer, som er svært nedbrydelige og kan ophobe sig i miljøet. De har været brugt i fødevareemballage, brandslukningsskum, og til imprægnering af tekstiler og maling. PFAS stoffer er meget stabile og kan findes i lave koncentrationer i blodet hos folk over hele verden.
Hvad er pesticider?
Pesticider er kemikalier, der bruges til at bekæmpe ukrudt, insekter, svampe og andre organismer, der kan være skadelige.
Drikkevandskontrol
Se analyser fra vores vandværker.
Vandet vej fra grundvand til drikkevand
Vandbehandling – iltning
Når vi skal rense drikkevand, starter vi ofte med at tilsætte ilt. Ilten hjælper med at fjerne nogle af de gasser, der kan lugte dårligt – som metan og svovlbrinte. Ilten får også jern og mangan i vandet til at klumpe sig sammen til små fnug, som vi kan sortere fra. Og så smager vandet faktisk bedre, når det har fået ilt.
Der er flere måder at ilte vand på:
-
Iltningstrappe: Vandet løber ned ad en trappe og bliver blandet med luft undervejs – ligesom når man hælder vand ned i en bakke med trin.
-
Tallerkenbelufter: Luft bliver blæst op nedefra gennem vandet via små huller.
-
Pladeilter: Vandet løber ned over nogle bølgede plader i en lukket kasse og tager luft med sig, som så blandes med vandet.
Filtrering – rensning med sand og sten
Efter iltningen bliver vandet sendt gennem et filter. Filteret er fyldt med sand og små sten i flere lag. Når vandet siver igennem, bliver jern og mangan fanget og bliver siddende i filteret – lidt som når snavs bliver fanget i et kaffefilter. I ældre anlæg kan man se det rødbrune farve i filteret – det er jern, også kaldet okker. I moderne vandværker sker det hele inde i lukkede tanke, som vi normalt ikke kan se ind i.
Fjernelse af uønskede stoffer
Nede i jorden bevæger regnvandet sig gennem mange lag af jord og sten. Undervejs kan det optage stoffer som jern, mangan, metan og svovlbrinte. Det er derfor, vi skal rense det, inden vi drikker det. De stoffer, vi fjerner, skylles væk med vand og sendes til et renseanlæg, så de ikke kommer ud i vores haner.
Blødgøring – mindre kalk i vandet
Nogle steder i Danmark – fx i hovedstadsområdet – er der meget kalk i vandet. Det kaldes hårdt vand. Hårdheden kan være helt op til 30 °dH (det står for “tyske hårdhedsgrader”). Men hårdt vand kan give kalkaflejringer i elkedler og på badeværelser. Derfor fjerner nogle vandværker en del af kalken, så hårdheden kommer ned til omkring 10–12 °dH.
En metode til at gøre vandet blødere kaldes pelletmetoden:
-
Man tilsætter små sandkorn og en væske, der hedder lud (NaOH).
-
Kalken sætter sig som krystaller udenpå sandkornene og bliver til små kugler – kaldet pellets.
-
De synker til bunds og fjernes fra vandet.
Vandtårne og rentvandstanke
Når vandet er blevet renset – altså iltet og filtreret – skal det sendes videre ud til dem, der skal bruge det. Det sker fra store beholdere, som fx vandtårne eller rentvandstanke. Vandtårne ligger højt oppe. Det er smart, fordi tyngdekraften hjælper med at skubbe vandet ud i rørene med det tryk, vi har brug for, når vi åbner for vandhanen.
Disse beholdere har forskellige navne, fx:
-
Vandlager
-
Rentvandstank
-
Højdebeholder
Men de har alle det samme formål: At gemme rent drikkevand, så der altid er nok, og så trykket i vandrørene er stabilt. Nogle steder er der ikke høje vandtårne. Her bruger man i stedet pumper til at skabe tryk, så vandet stadig kan komme ud til husene og lejlighederne.
Vandet pumpes videre
Når vandet er renset på vandværket, skal det sendes ud til alle dem, der skal bruge det – altså forbrugerne. Det sker med store pumper, som pumper vandet fra vandværkets beholdere og ud i vandrørene, der fører til huse, lejligheder mv. Pumperne sørger for, at der altid er tryk på vandet, så det kan løbe ud af din vandhane, når du tænder for den.
Der er to måder at skabe tryk på:
-
Ved at bruge pumper
-
Ved at pumpe vandet op i beholdere, som ligger højt oppe – fx i vandtårne. Her hjælper tyngdekraften med at presse vandet ned i rørene og videre ud til dig.
Er du fagperson eller særlig interesseret i vandets vej, så besøg hjemmesiden Vandets Vej, som er udviklet og drevet af en række af Danmarks store vandselskaber i samarbejde med DANVA.
Forklaring af de forskellige parametre
Angiver indholdet af calcium og magnesium. Lav hårdhed kan forårsage korrosionsproblemer, hvorimod høj hårdhed medfører større sæbeforbrug samt kalkudfældninger.
Når du ser eller hører tal vedrørende vandets hårdhed, betyder det:
0 – 4 = Meget blødt vand
4 – 8 = Blødt vand
8 – 12 = Middelhårdt vand - Vand fra Vejen Vand A/S er middelhårdt
18 – 24 = Hårdt vand
24 – 30 = Meget hårdt vand
Mere end 30 = Særdeles hårdt vand
Hvis vandet ikke er klart, lugter eller smager grimt, kan det være tegn på forurening. Det kan stamme fra vandværket eller et brud på ledningsnettet. Ser vandet ikke rent ud, kan det også skyldes jern og mangan (se nedenfor), som ikke er farligt, men vandet bør alligevel ikke drikkes.
Angiver vandets surhedsgrad. Mellem 7 - 8,5 er normalområde.
Hvis jernindholdet i drikkevandet er over grænseværdien kan det give uklart vand, bismag, aflejringer i vandinstallationer, misfarvning af f.eks håndvaske, toiletkummer og vasketøj.
Forekommer sammen med jern og giver samme ulemper. Hvis mangan udfældes er det sort, hvorimod udfældet jern har en rødlig-orange farve. Mangan kan give uklart vand, aflejringer i vandledninger, vandhaner m.m.
Nitrat i drikkevandet forekommer naturligt og stammer som regel fra omsætningen af ammonium. Det kan også stamme fra biologiske aktiviteter på jordoverfladen og forekommer især fra dyrkede marker. For stort indhold af nitrat i drikkevandet kan være sundhedsskadeligt - specielt for små børn. Er der et for højt indhold af nitrat vil embedslægen sandsynligvis fraråde børn gravide og ammende kvinder at drikke vandet.
Ved jævnligt at måle temperaturen på vandet forskellige steder i ledningsnettet, kan man få en pejling om bakterieniveauet. Jo lavere temperaturen er, jo dårligere betingelser har bakterier for at leve og formere sig. En høj temperatur kan resultere i forhøjede kimtal (se nedenfor). Bakterier, der kan vokse ved 37°C (legemstemperatur) kan være sygdomsfremkaldende. Pludselige stigninger kan være tegn på forurening.
Ledningsevne (eller konduktivitet) er udtryk for vandets evne til at lede en elektrisk strøm. Den angives i mikro Siemens per meter, mS/m eller µS/cm.
Ledningsevnen i vandet er et udtryk for indholdet af opløste salte i vandet. Saltene er en naturlig bestanddel og giver drikkevandet smag. Især chlorid, nitrat og sulfat bidrager til en høj ledningsevne.
Kimtal viser indholdet af mikroorganismer i drikkevandet. Det fortæller ikke, hvilke bakterier der er til stede, eller om de udgør en sundhedsrisiko. Bakterier i mindre antal forekommer naturligt i overfladevand og grundvand, og de fleste er harmløse. Et stort kimtal viser, at vandet er forurenet med bakterier, hvoraf nogle kan tænkes at være sygdomsfremkaldende.
Findes i jord, forrådnende plantedele og overfladevand. Coliforme bakterier i drikkevand kan tyde på forurening med overfladevand, plantedele og/eller jord.
Findes i menneskers og dyrs tarmkanal. Påvisning af E.coli i drikkevand er normalt tegn på frisk fækal forurening og dermed risiko for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende bakterier.