Godt drikkevand

Vandbehandling – iltning

Når vi skal rense drikkevand, starter vi ofte med at tilsætte ilt. Ilten hjælper med at fjerne nogle af de gasser, der kan lugte dårligt – som metan og svovlbrinte. Ilten får også jern og mangan i vandet til at klumpe sig sammen til små fnug, som vi kan sortere fra. Og så smager vandet faktisk bedre, når det har fået ilt.

Der er flere måder at ilte vand på:

• Iltningstrappe: Vandet løber ned ad en trappe og bliver blandet med luft undervejs – ligesom når man hælder vand ned i en bakke med trin.

• Tallerkenbelufter: Luft bliver blæst op nedefra gennem vandet via små huller.

• Pladeilter: Vandet løber ned over nogle bølgede plader i en lukket kasse og tager luft med sig, som så blandes med vandet.

Filtrering – rensning med sand og sten

Efter iltningen bliver vandet sendt gennem et filter. Filteret er fyldt med sand og små sten i flere lag. Når vandet siver igennem, bliver jern og mangan fanget og bliver siddende i filteret – lidt som når snavs bliver fanget i et kaffefilter. I ældre anlæg kan man se det rødbrune farve i filteret – det er jern, også kaldet okker. I moderne vandværker sker det hele inde i lukkede tanke, som vi normalt ikke kan se ind i.

Fjernelse af uønskede stoffer

Nede i jorden bevæger regnvandet sig gennem mange lag af jord og sten. Undervejs kan det optage stoffer som jern, mangan, metan og svovlbrinte. Det er derfor, vi skal rense det, inden vi drikker det. De stoffer, vi fjerner, skylles væk med vand og sendes til et renseanlæg, så de ikke kommer ud i vores haner.

Blødgøring – mindre kalk i vandet

Nogle steder i Danmark – fx i hovedstadsområdet – er der meget kalk i vandet. Det kaldes hårdt vand. Hårdheden kan være helt op til 30 °dH (det står for “tyske hårdhedsgrader”). Men hårdt vand kan give kalkaflejringer i elkedler og på badeværelser. Derfor fjerner nogle vandværker en del af kalken, så hårdheden kommer ned til omkring 10–12 °dH.

En metode til at gøre vandet blødere kaldes pelletmetoden:

• Man tilsætter små sandkorn og en væske, der hedder lud (NaOH).

• Kalken sætter sig som krystaller udenpå sandkornene og bliver til små kugler – kaldet pellets.

• De synker til bunds og fjernes fra vandet.

Vandtårne og rentvandstanke

Når vandet er blevet renset – altså iltet og filtreret – skal det sendes videre ud til dem, der skal bruge det. Det sker fra store beholdere, som fx vandtårne eller rentvandstanke. Vandtårne ligger højt oppe. Det er smart, fordi tyngdekraften hjælper med at skubbe vandet ud i rørene med det tryk, vi har brug for, når vi åbner for vandhanen.

Disse beholdere har forskellige navne, fx:

• Vandlager

• Rentvandstank

• Højdebeholder

Men de har alle det samme formål: At gemme rent drikkevand, så der altid er nok, og så trykket i vandrørene er stabilt. Nogle steder er der ikke høje vandtårne. Her bruger man i stedet pumper til at skabe tryk, så vandet stadig kan komme ud til husene og lejlighederne.

Vandet pumpes videre

Når vandet er renset på vandværket, skal det sendes ud til alle dem, der skal bruge det – altså forbrugerne. Det sker med store pumper, som pumper vandet fra vandværkets beholdere og ud i vandrørene, der fører til huse, lejligheder mv. Pumperne sørger for, at der altid er tryk på vandet, så det kan løbe ud af din vandhane, når du tænder for den.

Der er to måder at skabe tryk på:

• Ved at bruge pumper

• Ved at pumpe vandet op i beholdere, som ligger højt oppe – fx i vandtårne. Her hjælper tyngdekraften med at presse vandet ned i rørene og videre ud til dig.